Luther, kunst og musik


Tirsdag 2. maj 2017, 14:30 til 16:00 i Lundehus Kirke
Sangeftermiddag. Julie Damlund fortæller om Luthers betydning især for digtekunst og musik. Luther omtales af sine samtidige som en glimrende sanger og han spillede både lut og fløjte. Både billedkunst og salmesang kom til at spille en stor rolle i den nye kirkes første år. Salmerne var både protestsange og pædagogiske gengivelser af Luthers evangeliske lære. Julie Damlund fortæller om Luthers vej fra sprænglærd teolog, der skrev lange afhandlinger på latin, til salmedigter og pædagog, der skrev i et enkelt billedrigt sprog, som alle kunne forstå. Og vi skal selvfølgelig synge eksempler på hans salmer.