Requiem Flamenco er titlen på Jens Viggo Fjord’s requiem messe for sopran, flamencosanger, kor to guitarer og slagtøj. Flamenco og kormusik er normalt at betragte som to næsten uforlignelige traditioner – en fri og impulsiv enstemmig musik overfor en stram polyfoni. Men i ”Requiem Flamenco” brydes de traditionelle skel, når kor, flamencosang, sopranindsatser og guitarmusik indgår i et samspil, hvor både flamencoens dramatiske spænding og de klassiske melodiføringer spiller sammen på en ny og original måde.