I København kører i øjeblikket et slagsmål om Lærkesletten/lossepladsgrunden på Amager fælled. Der er stigende ønske blandt de københavnske borgere om grønne åndehuller i byen. På trods af dette ønske er økonomiforvaltningen godt i gang med at bebygge ”ledige” grønne områder. Her i Ryparken Lundehus har vi mistet vores boldbaner til en motorvej og nu har forvaltningen fået øje på vores parker. I Valby ser man lignende forsøg.

Investering i mere bynatur giver god mening på den økonomiske bundlinje og sikrer bedre trivsel for borgerne. Bynatur er en god investering og afhjælper samtidig stress, klimaforandringer og faldende biodiversitet, skriver Michael Petersen, Danske Anlægsgartnere, der opfordrer regeringen til at bruge én milliard på grønne områder i de større byer.

Vi ved, at en stor del af finanslovsforslaget går til ”Corona-krigskassen” og naturligvis er dette vigtigt, da vi skal gøre alt for at få de danske virksomheder godt igennem krisen. Men udover Corona bør også miljøet og det grønne være et højt prioriteret område for regering, støttepartier og opposition – en politisk mærkesag, der bør kunne samle alle partier.

Og så er det tilmed en rigtig god investering – både i forhold til bundlinjen og i relation til for eksempel trivsel, stress, klimaforandringer og faldende biodiversitet.

Grøn værdiskabelse
Et godt eksempel på hvor stor værdi grøn bynatur skaber, finder vi i rapporten: ”Økonomisk værdisætning af Københavns grønne områder” udarbejdet for Københavns kommune Teknik og Miljø af Toke Emil Panduro og Martin Elmegaard Mortensen, Grontmij.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at Sønder Boulevard skaber 12 millioner kroner i skatteindtægter om året som følge af en betydelig merværdi for ejendommene i nærområdet.

Den samlede ejendomsværdi inden for 1000 meters gåafstand af Sønder Boulevard er på hele 41,7 milliarder kroner. En afgørende faktor for ejendomsværdien af Sønder Boulevard er tilstedeværelsen af alternativer som for eksempel Enghave Plads og Enghaven.

Kort sagt – grøn bynatur er god forretning og medfører værdiskabelse både i forhold til at skabe nye grønne jobs, og når vi ser på CO2-optag, sundhed, trivsel og livskvalitet.

Grønne jobs
Green Cities foreslår derfor, at der i den kommende finanslov indskrives et konkret forslag: Lav en national plan med målet at øge den grønne masse i vores større byer med ti procent og sæt en milliard kroner i ryggen til at sætte skub i udviklingen.

Bring ”Corona-krigskassen” fra finanslovsforslaget i spil. Den er som skabt til grønne projekter, som hjælper erhvervslivet ved skabelsen af grønne jobs og samtidig også mange borgere, ikke mindst de der ikke har råd til hus og have.

Alene i København er andelen af grønne områder ifølge Danmarks Statistik faldet med 11 procent fra 2011 til 2018. Og tendensen er, at byer bliver stadig tættere bebygget på bekostning af det grønne og den daglige trivsel i større byer.

Det er afgørende, at vi får vendt denne udvikling. Derfor har vi brug for, at vores politikere på Christiansborg gentænker det årlige budget og investerer kapital, hvor den kan vokse – i vores byer.

Pointen er, at grønne områder i byerne skaber langt mere værdi end det er muligt at beregne. De har desuden en reel økonomisk værdi, både som direkte indtægtskilde for staten og som en investering i mennesker. Dette gælder ikke mindst de grupper i Danmark, som ikke har de økonomiske muligheder for at vælge parcelhuset eller sommerhuset med de grønne omgivelser.

*Green Cities for a Sustainable Europe er et projekt igangsat af den europæiske sammenslutning af planteskoler, ENA (European Nurserystock Association), samt planteskoler i Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Kilde:
https://www.altinget.dk/by/artikel/green-cities-invester-i-danmarks-bynatur-lav-en-national-plan