Berlinmuren

Vi har levet med en motorvej skåret tværs gennem vores kvarter siden midten af halvfjerdserne. Støj og luftforurening har for længst nået uacceptable højder. I dag er netop denne vejstrækning den mest belastede i Storkøbenhavn med over 80.000 biler i døgnet.
Som et plaster på såret har vejdirektoratet opsat støjskærme. Det er mest symbolsk. De virker ikke særlig godt. Til gengæld er de utroligt grimme og understreger, at motorvejen er en Berlinmur tværs gennem kvarteret.