Vedtægter

Vedtægter
§ 1. Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er Lundehus Kultur Forsyning
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.
§ 2. Formål
Foreningens formål er:
1. At formidle kulturelle oplevelser og aktiviteter
2. At styrke sammenhængskraften i lokalområdet
3. At bidrage til integrationen

  1. § 3. Medlemmer
    Stk. 1. Enhver, som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål og idégrundlag, kan blive medlem af foreningen.
    Stk. 2. Et medlem, som ikke respekterer disse vedtægter eller beslutninger, som gyldigt er vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen. Eks­klusionen, der skal være saglig, skal begrundes skriftligt. En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling. Stk. 3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra ud­gangen af et regnskabsår.
    Stk. 4. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert regnskabsår.
    § 4. Generalforsamlingen
    Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
    Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april
    måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel ved opslag på foreningens hjemmeside samt via e-mail til medlemmerne med angi­velse af dagsorden.
    Stk. 3. Alle medlemmer, der betaler kontingent er møde- og stemmeberettigede på gene­ralforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
    Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
    1. Valg af dirigent
    2. Formandens beretning om foreningens arbejde i det forløbne år og planerne for det
    kommende år.
    3. Regnskabet fremlægges til godkendelse
    4. Behandling af indkomne forslag
    5. Fastsættelse af kontingent
    6. Valg af formand
    7. Valg af kasserer
    8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
    9. Valg af revisor
    10. Eventuelt
    Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der øn­skes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes. Stk. 6 Ved generalforsamlingens start vælges en dirigent, der leder mødet. Dirigentens opgaver at sikre, at der træffes gyldige beslutninger i overensstemmelse med vedtægter og gældende foreningsretlige grundsætninger.
    Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halv­delen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning an­vendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.
    § 5. Ekstraordinær generalforsamling
    Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nød­vendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen af­holdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab. Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.
    § 6. Foreningens daglige ledelse
    Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden be­står af kassereren og 3 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der i ulige år vælges Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer og i lige år vælges Kasserer og 1 bestyrelsesmedlem. Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
    Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger næstformand og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.
    Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte un­derudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver. Stk. 5. Formanden – og i hans fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker som i $4 stk 2, med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden.
    § 7. Økonomi, regnskab og revision
    Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
    Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab. Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlems-register. Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisor.
    Revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasse­eftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det. Dog skal uanmeldt revision foretages mindst en gang årligt. Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor.
    § 8. Hæftelse
    Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
    Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhø­rende formue.
    § 9. Vedtægtsændringer
    Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
    Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
    § 10. Opløsning
    Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden føl­gende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
    Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål, der lægger i naturlig forlængelse af foreningens formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
    § 11. Datering
    Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 28.marts-2011
    Dirigentens underskrift: