”Åbningen af Lersø Parkallé er forsinket to uger

Siden marts har Teknik- og Miljøforvaltningen været i gang med at renovere vejbroen, der fører Rovsingsgade over Lersø Parkallé. Arbejdet på Rovsingsgade afsluttes som planlagt med udgangen af september, så vejen igen kan benyttes som normalt.

Til gengæld er arbejdet under broen, der udføres fra Lersø Parkallé blevet forsinket. Vejen åbner derfor først igen for trafik midt i oktober, hvilket er to uger senere end planlagt. Årsagen til forsinkelsen er, at støttemurene har været i væsentlig dårligere stand end forventet, hvilket forvaltningen først konstaterede, da betonen blev brudt op. Derudover har de mange nedbørsdage hen over sommeren gjort, at støbearbejdet ikke har kunnet udføres som planlagt. Hvis det våde vejr fortsætter i september, er der risiko for yderligere forsinkelser i arbejdet på Lersø Parkallé. Buslinje 42 vil være omlagt indtil Lersø Parkallé åbner for trafik igen.”

Med venlig hilsen

Bent Napstjert
Projektleder
Byrumsprojekter
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE