Onsdag d. 1 november fra 19.00 -21.00
STED: Lundehuskirken, Strødamsvej 1,
2100 København Ø
Kom og mød dine lokale kommunalpolitikere og klæd dem på, til at varetage de lokale mærkesager! Ryparken-Lundehus er et kvarter med iderige borgere, gode institutioner og netværk, som ligger i unikke historiske omgivelser. Men udviklingen går i den forkerte retning. Der er behov for indsatser, der kan løfte hele Ryparken-Lundehus, der i dag bliver betegnet som et udsat byområde.
Hvad mener du er vigtigt at politikerne har fokus på, for at dit kvarter bliver bedre? Og hvilke politikere varetager bedst dine synspunkter?
Bispebjerg Lokaludvalg og Bydelsmødrene fra den boligsociale helhedsplan Ryparken Vores Kvarter har inviteret de kommunale valgkandidater til en debat med de lokale borgere. Bispebjerg Lokaludvalg vil præsentere politikerne for en række lokale udfordringer såsom stiforbindelser, busforbindelser, støj og bedre mødesteder, eksempelvis et nyt Lundehustorv og moderni-sering af Ryparken idrætsanlæg. Herefter åbner vi op for debatten, hvor du kan stille spørgsmål.
Kom og hør de kommunale valgkandidater svare, deltag i debatten – og bring selv emner på banen!
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt.