Klavichord-koncert med Mads Damlund
Det i dag lidt oversete, klaver-lignende instrument med den lut-agtige klang, clavichordet, havde sin storhedstid fra år ca. 1400-1800, hvorefter det blev gradvist afløst af klaveret som hus-instrument. Det var instrumentet, som de fleste komponister og organister havde i deres hjem, og det fandtes i mange varianter bl.a. med pedal som på et orgel, eller uden, som et cembalo eller klaver.
Til koncerten vil Mads Damlund, som er en af landets fremmeste og mest aktive clavichord-spillere, fremføre musik af bl.a. J. S. Bach og Beethoven og desuden fortælle lidt om musikken og sine smukke, historiske instrumenter.
Der er gratis adgang til koncerten.