Torvefest, hygge og det første spadestik
Vi starter Kl 10 med kaffe og croissanter
Julie Damlund, præst v/ Lundehus kirke byder velkommen, hvorefter børnekoret fra Lundehus skole indleder underholdningen.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfoed foretager det første spadestik til vores nye torv.
Knud Erik Hansen, Danmarks Naturfredningsforening introducerer torvefestens tema: Den grønne by. Derefter er der korte taler v/ medlemmer af Borgerrepræsentationen,
styret af Alex Heick, formand for Bispebjerg lokaludvalg
Og så overtager The2Tops scenen med skønne ørehængere.
Hele dagen vil der være familieaktiviteter arrangeret af Lundehusspejderne og FDF K27, og Lundehusskolen deltager med opvisning og orientering om deres tilbud på skolen.
Fægteklubben Trekanten demonstrerer sin fægtekunst,
og Soffi’e Dance Studio byder op til dans.
Madmarked og plantesalg med deltagelse af lokale forretninger, Ryparken Apotek, Havero Planteskole, Emdrup Bodega, Koryo Sushi og specialiteter fra Ali.
I Udfordringsboden inviterer vi til debat med politikerne i borgerrepræsentationen om, hvordan vi sammen skaber en aktiv grøn og biodivers bydel.
Der bliver en infostand, hvor du kan høre mere om Københavns kommunens biodiversitetsstrategi.
Og en infostand, hvor du kan snakke med Teknik- og Miljøforvaltningen om det kommende anlægsprojekt.
Torvefesten afsluttes igen i år med en flot kirkekoncert kl. 15
i Lundehus Kirke med Bjarke Mogensen og Duo Ventus