Alle indlæg af webbelau

Gudstjeneste med påskelam i Lundehus kirke

Nu nærmer påsken sig. Lundehus kulturforsyning dropper madklubben sidste mandag i marts og henviser i stedet til det påskemåltid, som kirken tilbyder i forbindelse skærtorsdag den 28 marts kl 17. Det er gratis og tilmelding kan ske på kirkens hjemmeside.

Påsken byder også på to spændende koncerter:

CoMa kvartetten, der spiller Haydns berømte strygekvartet https://landing.churchdesk.com/e/26019237/coma-kvartetten?utm_medium=Widgets&utm_campaign=kalender Jesu syv ord på korset i Lundehus kirke fredag kl 14 og koncert med uddrag af Bachs Mathæuspassion https://landing.churchdesk.com/e/26187115/bach-og-billeder-musik-fra-bachs-matthaeuspassion?utm_medium=Widgets&utm_campaign=kalender i Taksigelseskirken søndag den 24 marts kl 15.

Dorte Bertram bisættes fra Lundehus kirke lørdag den 24 februar kl 14

Vi har mistet høje ranke Dorte med den hvide hårtop. Hun var en rigtig ildsjæl med et stort engagement i kvarteret.

Hun blev valgt ind i menighedsrådet i Lundehus Kirke i 1977 og sad der de følgende 19 år. Her var hun blandt andet med til at etablere en lokal genbrugsbutik i Folkekirkens Nødhjælps regi og en debatkreds, som hun selv deltog i gennem alle årene. Hun har kæmpet imod lukning af bogbus, apotek og andre negative udviklingstendenser i kvarteret, foranstaltet underskriftsindsamlinger og sendt læserbreve. At indsamle affald i kvarteret og på den måde bidrage praktisk til forskønnelse gik hun ikke af vejen for, og det lykkedes tit at lokke nogle naboer med.

Hun var med til at stifte Lundehus kulturforsyning og tog initiativ til at starte foreningens madklub og de årlige foredrag under ”Forskningens døgn”. Foreningen arbejdede i flere år for at etablere et lokalt samlingssted, der kunne danne ramme om sociale aktiviteter, hjælp og rådgivning, biblioteksservice og borgerservice og på den måde både bidrage til at styrke sammenhængskraften i kvarteret og mobilisere lokale kræfter til glæde ikke mindst for svage medborgere.

Hun var et eksempel på et menneske, der uden at gøre et stort nummer ud af sin indsats på smukkeste vis bidrog til at gøre vores lokalsamfund bedre.

Vi vil savne hende.

 

Madklub 28. august i kirken

Kom og smag Johnny’s lækre lammekølle

 

Menu:

  • Hovedret: Lammekølle med citron,  hvidløg og rosmarin
  • Is

Prisen bliver 50 kr for voksne (plus 10 kr for et glas vin) og 10 kr for børn under 12 år. Det foregår i Lundehus Kirke. Kom og hyg dig med et dejligt måltid mad. Tilmelding pr mail in**@we*******.dk eller telefon/sms: 2849 9918 senest fredag 25. august

Kun adgang for medlemmer, men du kan melde dig ind i Lundehus Kulturforsyning samtidig med tilmeldingen til spisning – eller på dagen.

De bedste hilsner fra Johnny.